Psykoterapeut MPF

LISBETH NUKA PEDERSEN
København
Vesterbrogade 69, 2. sal
1620 København V.
Kalundborg
Ørnevej 32
Helles Klint, Røsnæs
4400 Kalundborg
Tlf.: 40 89 36 16
Mail: mail@lisbethnuka.dk
Anden Behandling
Du kan få glæde, ro og styr på dit liv!
Alle mennesker oplever perioder, hvor livet gør ondt. Kriser, sorg og smerte er naturlige dele af livet, de kommer og går.
Nogle mennesker oplever også mere vedvarende tilstande af mistrivsel.
Du har nok allerede forsøgt at gøre noget ved det, der nager dig. På egen hånd, i snak med personer, du kender eller sammen med fagpersoner. Måske det ikke har givet de ændringer i dit liv, som du har ønsket dig, og du nu søger en psykoterapeut. Eller måske du ønsker at fortsætte din udviklingsproces i et nyt terapeutisk forløb.
Både kriser og dybere tilstande af mistrivsel - fysiske og psykiske - kan blive til kraftfulde vendepunkter i dit liv. De kan vise vej til ressourcer og talenter, som du kan blive overrasket over, at du har. De kan give dit liv flere nuancer og større dybder. Eller de kan føre dig tilbage til dig selv, når du er slået ud af kurs.
Du kan få dit liv ind i nye baner og få redskaber til det!
Vi snakker sammen om din situation og kaster lys på den med de forskellige terapeuiske værktøjerer, jeg bruger.
Hvis du ønsker det, vil vi også arbejde med, hvordan din krop reagerer. I forskellige kropøvelser vil du komme til at mærke din krop indefra. Da kroppen ikke lyver, vil du komme i kontakt med dybe, autentiske lag i din organisme. Og har du fat i dem, kan du lave dybt forankrede og varige livsændringer.
Du dykker dybere ind i dig selv!
Vælger du at bestille en tid, er du ikke forpligtet ud over den ene gang. Se evt. mine afbudsregler.