Lisbeth Nuka Pedersen - Psykoterapi - Find DIN vej i livet!
 

Psykoterapeut MPF

LISBETH NUKA PEDERSEN

København

Vesterbrogade 69, 2. sal

1620 København V.

Kalundborg

Ørnevej 32
Helles Klint, Røsnæs
4400 Kalundborg

Tlf.: 40 89 36 16

Mail:mail@lisbethnuka.dk

METODER

Terapeutiske værktøjer

Kropøvelser

Psykodrama

Andre metoder

Deep democracy

 

Kropøvelser

HVAD ER KROPØVELSER
Kropøvelserne kan være helende, så de medvirker til at harmonisere og berolige dit energisystem og samordne dine oplevelser i terapien. Eller de kan være igangsættende.

En helende kropøvelse kan være, at du ligger på ryggen på madrassen i terapirummet. Du kan enten ligge, uden at jeg støtter dig med min hånd på din krop, eller jeg kan holde min hånd på din krop. F.eks. under dit hoved eller under dine fødder.

I en igangsættende kropøvelse kan du enten selv sætte gang i dit energisystem f.eks. ved at rejse dig og bevæge dig. Eller jeg kan lave bestemte greb eller berøringer på din krop.

Når du står op, får du måske selv ideer til, hvordan du har lyst til at bevæge dig ved at mærke, hvad kroppen selv udtrykker. Jeg kan også foreslå dig forskellige bevægelser. Typisk at svinge med armene, fjedre i knæene, dreje kroppen, trække vejret hørligt, trampe eller dreje hovedet.

Øvelserne er frivillige og vil altid være ledsaget af samtale.
FLERE EKSEMPLER
En kropøvelse kan også være, at vi står ansigt til ansigt med hinanden i hænderne, og at vi skubber hinanden frem og tilbage på gulvet. Klare spilleregler aftales. Øvelsen kan være velegnet til en person, der falder lidt sammen, holder sig tilbage, spænder i skuldrene, og som gerne vil være lidt mere "fanden-i-voldsk". Den giver som regel varme, og den vækker kræfter indefra. 
En anden øvelse kan være, at vi står eller sidder ryg mod ryg. Du føler måske varme, stivhed, spændinger, legelyst eller ingenting i din ryg. 
Formålet med øvelsen kan være, at du vænner dig til at mærke din ryg. Så kan du bedre holde dig oppe, og du falder ikke så let sammen og synker ned i mismod.
Lisbeth Nuka Pedersen - Psykoterapeut MPF - tlf. 40 89 36 16, mail@lisbethnuka.dk, www.lisbethnuka.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net